Select language
Der er adgang til Irlands lovgivning via den elektroniske lovsamling (eISB), som vedligeholdes af justitsministeriet.
Brugerne kan browse og søge efter love via den elektroniske database for irsk lovgivning, som indeholder:
Alle love offentliggøres i den form, de er vedtaget. Visse lovområder konsolideres med jævne mellemrum i en juridisk bindende konsolideret lov, f.eks. konsolideringslov om meromsætningsafgift af 2010 (31/2010).
Den officielle udgave af parlamentets love og lovbekendtgørelser er stadig den trykte udgave, der offentliggøres af trykningskontoret, "Stationary Office".
Irland er et demokrati med parlamentarisme Landets parlament hedder Oireachtas og består af præsidenten og to kamre: Dáil Éireann (underhuset) og Seanad Éireann (senatet eller overhuset), som har fået deres funktioner og beføjelser fra den irske forfatning, der blev vedtaget ved folkeafstemning den 1. juli 1937.
Lovgivning
Lovgivningen omfatter primær lovgivning: Love, der er vedtaget af Dáil og Senatet og underskrevet af præsidenten, og sekundær lovgivning (bekendtgørelser, regler, afgørelser m.v.), der har hjemmel i en lov.
Primær lovgivning: Parlamentets love
Parlamentet er den eneste lovgivende myndighed, dog med forbehold af forpligtelserne ved EU-medlemskabet som fastsat i Irlands forfatning.
Lovforslag
Alle parlamentets love begynder som lovforslag. De bliver fremlagt i enten underhuset eller senatet. Lovforslag, der vedrører den brede offentlighed, kaldes "public bills" (offentlige lovforslag), mens forslag, der fremsættes af lokale myndigheder, private organisationer eller personer af egen interesse, kaldes "private bills" (private lovforslag). Sidstnævnte er meget sjældne og behandles efter særlige procedurer.
Sekundær lovgivning: Lovbekendtgørelser
Sekundær lovgivning i form af lovbekendtgørelser falder ind under "Statutory Instruments Act" fra 1947. Lovbekendtgørelser kan opdeles i fem hovedtyper: afgørelser, bekendtgørelser, regler, vedtægter og ordninger.
Lovbekendtgørelser tjener en række formål. De bliver ikke fastsat af parlamentet. Derimod kan personer eller organer, der i lovgivningen har fået beføjelser til selv at lovgive i forbindelse med detaljerede aktuelle spørgsmål ud fra den relevante primære lovgivning.
Lovgivningsinstrumenter bruges f.eks. til at gennemføre EU-direktiver, til at fastsætte mødedagene for bestemte distriktsretter og til at delegere ministres beføjelser. Bestemte ministre samt agenturer og organer kan udstede lovgivningsinstrumenter ifølge bestemte love, og der udstedes flere hundrede hvert år.
Lovregister (Legislation Directory, tidligere Chronological Tables)
Formålet med lovregistret er at gøre det muligt for brugerne at finde ud af, om en bestemt lov er blevet ændret eller på anden måde påvirket, siden den trådte i kraft. Dette register udarbejdes af Law Reform Commission (http://www.lawreform.ie/as-gaeilge.48.html ) og offentliggøres på eISB-webstedet.